Så er vi gået igang med at læse Krageungen af Bodil Bredsdorff.
Vi vil den næste måned tid lave referater af hvert kapitel, så man altid kan gå tilbage i handlingen.
Filipskolens bogportal er et webbaseret site med boganmeldelser for 5. klassetrin.
Krageungen Kapitel 1+2
SvarSletVed en lille vig lå der tre huse, det ene hus var en ruin og det andet var ubeboet, men i det tredje hus boede en pige med sin bedstemor.
Bedstemoren var meget gammel og hun spiste næsten ingenting og hun var plaget af hosteanfald.
Pigen forsørgede familien. Hun hentede mad og drivtømmer tændte op i pejsen og lavede mad.
Så sagde bedstemoren: ”Hvis jeg en dag ligger helt stille og ikke svarer dig, så tag min hånd og mærk på den. Hvis den er kold og stiv og du ikke kan bevæge den, så er det fordi jeg er død”.
Imens kogte pigen muslinger.
Senere sagde bedstemor en livsregel. Der findes to slags mennesker i verden. Nogle siger at der de onde og de gode. Men sådan er det ikke. For alt er relativt. Man må stole på sin egen fornemmelse. Der er dem der gør dig varm om hjertet og så er der dem der fryser dit hjerte – dem skal man holde sig fra.
I næste kapitel er pigen ude at samle drivtømmer, men det var længe siden at det havde stormet, så der var ikke så meget. Så samlede hun også strandkål, snegle og en lille fisk som var fanget i et lille vandhul. Så gik hun hjem til bedstemoren og fortalte om sine fund. Så sagde bedstemoren stolt: ”du kan jo forsørge en hel familie”, fordi når bedstemoren ikke er der længere, så kan hun jo forsørge sig selv. Så var der to regler mere. Den anden regel siger: Døren til et menneskes hjerte kan kun åbnes indefra, og hvis personen siger nej, skal du ikke hamre og sparke, for måske var døren på klem og så blev den lukket. Den tredje regel siger: Du skal ønske og håbe, for så får man det til sidst.
Kapitel 3
SvarSletEn dag da Ungen kom hjem gik hun til bedstemoren og mærkede hende på hånden. Bedstemoren var død og hun græd længe.
En morgen trak hun bedstemoren ned på gulvet hvor hun pakkede hende ind i et tæppe. Hun slæbte bedstemoren op på en bakketop, hvor hun lavede en grav af en masse sten. Graven var på størrelse med bedstefarens. Der begravede hun bedstemoren ved siden af bedstefaren.
Hun gjorde rent i huset og så satte hun sig ned og sang, hvorefter hun hører kragerne synge.
Kapitel 4
SvarSletKapitlet handler om at Ungen så de to krager flyve rundt over havet og ned langs kysten. Ungen syntes at kragerne snakkede til hende, men det gjorde de ikke.
Ungen hørte hele tiden den samme og samme stemme inde i sig hele tiden!
Kragerne begyndte at skrige »kom med,kom med«
Midt om natten vågner hun pludseligt, fordi hun hørte lyde. Næste morgen tager ungen en gåtur og ser nogle hvidkalkede huse og nogle børn stå og lege. Børnene kommer løbende hen til Ungen. De siger ikke noget, men står bare der og stirrer på hende.
Døren bliver revet op og en dame kommer ud og tager børnene i armene og slæber dem indenfor. Hun havde aldrig nogensinde set så mange huse på én gang.
Døren til huset ved siden af bliver revet op og ud kommer en anden dame. Dame nvar ældre end den første dame. Hun er lidt mindre og lidt bredere. Hendes hår var trukket væk fra panden og snurret sammen til en lille, stram knold øverst på hendes hoved. Den sidste dame tager hende så med ind. Damen giver hende så navnet »Krageunge«
Krageungen begyndte at arbejde og arbejde og arbejde indtil dagen var ovre.
Konen fik så besøg af nabokonen. De snakkede indtil hun skulle hjem igen.
Kapitel 5
SvarSletI dette kapitel er Krageungen hos fruen. Der lærer Krageungen at lave fåregryde. Da fruen går, hører hun en hosten inde fra et værelse, og der møder hun fruens far. Krageungen lover at komme hver dag for at tænde op i pejsen hos ham. Da fruen kommer tilbage, stjæler hun krageungens sjal, og giver hende sit eget slidte sjal, som hun havde på, da hun var lille. Ved maden går Krageungen hen for at tage nogle brændestykker til fruens far, da hun er nød til at love fruen at samle noget mere brænde.
Torsdagden 7. juni 2012 Resume af kapitel 6
SvarSletHun havde jo lovet fruens far noget og hun holdtord. Hun tog noget reb og fandt en helt masse tømmer. Hun havde en kort samtalemed fruen og fik besked på at lave mad, man måtte jo arbejde for føden, mentehun. Hun tog sig af fruens far, for det gjorde fruen jo ikke. Hun fik en lillegave af ham som tak. fruen var for en gangs skyld sød mod Krageungen. Hunsmuglyttede til ægteparrets samtale og den var ikke behagelig, hun fandt ud afat de bare udnyttede hende. Fruen havde en plan, til at tjene penge påkrageungen.
så Krageungen besluttede sig for at flygte. Detvar med meget besvær, da hun gik ind i skamlen og måtte vente til at parretigen sov. Det lykkedes dog krageungen at slippe væk.
Skrevet af Christine.
KAP. 7
SvarSletKrageungener stukket af fra manden og konen. Hun går hele natten ind i landet.
Efter hunhar sovet går hun videre til hun for øje nogen grå lave bygninger.
Atter serhun de to kraver som hun synes skriger ’’det her det her’’.
Hun går op tilhuset og møder en lille dreng. Drengen er sulten og vil have Dåp.
Krageungenfinder ud af dåp betyder suppen er muggen og hun for til sidst drengen til atspise brød ved at lade som om hun dypper det i suppe. Krageungen finder ud afdrengens far er i huset.
Hun kan seat huset har været et rart sted at være i, men nu er det beskidt. Hun sørger for atdrengen for et bad og laver mad til manden. Hun for at vide at drengens mor erdød men kan ikke få at vide hvordan .Hun prøver at fortælle om tabet af sinbedstemor ,for at manden måske får lyst til at snakke ,men han beder hendeholde kæft og forlader huset.Krageungen lægger sig til at sove i en slagbænksammen med drengen ,som hun kalder Dåp.
Kapitel 8.
SvarSletNæste dag vågnede hun og så Dåp´s far der sidder med albuerne i bordet og ser helt fortabt ud. Hun rejser sig og går hen og vækker Dåp for at de ikke skulle forstyrre manden. Der efter gik hun hen til dør åbningen og kiggede ud over landskabet. Alle farverne var blevet tonet ned til grå og lidt brune farver. Der var koldt, alt var bare lidt trist. Hun høre pludselig et brag inde fra huset det er manden der er begyndt at smadre alle tingene. Krageungen tag Dåp inde for huset og går ud til døråbningen for at trøste ham. For han er blevet helt forskrækket. Da manden næsten er nået hen til dem går hun over på det anden side, over på gårdspladsen, hvor hun mærker noget i sin nakke hun bliver forskrækket med finder ud af at det er en hest. Nu kan så høre at lydene over fra huset er holdt op hun går der over igen og der står manden med øjnene fulde af vand. Han siger til krageungen at hun skal tage Dåp og hesten med når hun går, og efter han har sagt det går han. Krageungen gik derefter hen i laden hvor hesten stod og fandt en sadl med en kurv på hver side så tog hun de største stykker tæppe der var tilbage. Også fandt hun nogle kartofler. Da hun havde at klar drog hun af sted. Da hun havde vandret et stykke tid med både hest og Dåp i en af kurvene var det begyndt at regne meget, og var blevet driv våd. Hun kigger på himlen og for øje på kragerne der siger til hende at hun skal den modsatte vej at en lille vig. Og hun vælger at følge efter dem og det var måske også meget godt for lidt efter høre hun en vogn. Hun tækkede hesten ind i vejkanten og for øje på at det er fruen der sidder i vogn sammen med sin mand og sakker om hende. De for ikke øje på hende og køre bare videre ned af den vej mod vigen. Da de er helt væk går krageungen forsigtigt videre da hun har gået et godt stykke mere ser hun flammer fra et bål og uden at tænke over det går hun så hurtigt hun kan der over da hun er der er der en der spørg hvem der er og hvor mange der er og til sidst siger hun at hun bare kan komme hen til dem. Det var en voksen dame og en pige ca. på alder med Krageungen.De snakkede lidt og Eidi sagde stille at hun var meget meget sulten, og Foula svarede at når hun sov ville hun ikke ku mærke det men der kom Krageungen i tanke om at hun havde nogle kartofler og lidt kød. Og det fortalte hun og Foula og Eidi blev meget glade. Hun hentede dem i den lille kurv og puttede dem ind over gløderne. damen spurgte hvad der var sket på hende reje og hun fortalte alt og Foula som damen hedder svarede at det var hun meget ked af at høre. Og hun sagde det på en utrolig venlig måde så krageungen begynde at græde og Eidi som er pigen tog Dåp og sang for ham imens Da hendes gråd var stilnet lige så stille rodede hun lidt i kartoflerne og fordelte dem. Hun tog ingen selv hun syntes at hun var mæt
Kapitel 9
SvarSletNæste morgen da krageungen ser Eidi i dagslyset, gav krageungen et skrig fra sig af forskrækkelse. Det ene øjenbryn var flækket, og under den blodige flænge var huden sort og blå og svulmet op, så der kun var en smal sprække at se ud af. Krageungen spørg hvad der er sket. Og Eidi fortæller at hendes stedfar ville slå Foula, men det ville hun ikke have, så han slog også hende. Og så kommer Foula tilbage fra en lille bæk hvor hun har fundet ud af at Dåp ikke er meget for vand. De spiste en kold kartoffel til morgenmad. Så sagde Foula til Eidi `` Jeg har tænkt over om far ikke fortryder hvad han har gjort? Men Eidi vil ikke hjem igen, så krageungen forslår at de bor hjemme hos hende, Foula tvivler først lidt ved tanken men lader sig overtale til sidst. De begyndte at gå videre mod krageungens hjem. De holder en lille pause på vejen. Dåp gik på opdagelse omme bag nogle klipper. Og ikke længe efter kom han løbende tilbage mod krageungen, mens han råbte Unna, Unna. Han tog fat i hendes tøj og prøvede at klatre op af hende. I hælene på Dåp havde løbet en sort ruhåret hund. Lidt efter kommer manden frem, som er hundens ejer. Manden kalder på hunden og siger til krageungen at hun bare kan sætte Dåp ned igen. Foula spørger manden om han ikke vil sidde ned og få varmen i fingrene, så det gør han. Han ser at Foulas ankel er hævet og siger at de må tage med ham hjem indtil anklen er i orden. For der er kortere hjem til ham end til krageungen.
Kapitel 10
SvarSletManden hed Rossan. Han havde et hus der var ganske lille.
Men det var fint for der var ildsted og mad i gryden.
De fik kød og kartofler. Dåp og krageungen kunne ikke huske hvornår de sidst fik det.
Pludselig hørte krageungen nogen snøfte. Det var Foula. Der grad af glæde. Hun synes det var så dejligt at have et sted at være.
Næste dag tog jeg med ud til hans får.
Jeg fandt ud af at Gennie ikke var en rigtig får hund.
Hun var bare god til at vogte får .
Vi gik tilbage.
Inde i stue var der dejligt lunt og hyggeligt.
Dåp og Eidi sad og legede med nogle grydeskeerne.
Faula sad og strikkede.
Rossan gav os et tilbud hvis vi strikkede noget tøj til ham måtte vi få et får hver.
Det ville vi gerne.
Men jeg kunne ikke strikke.
Jeg ville hellere lave håndarbejde og det fik jeg lov til.
Kapitel 11
SvarSletKrageungen hører en eftermiddag et får der bræger, Krageungen beslutter derfor at gå efter lyden, selvom det pisker ned med regn.
Da Krageungen kommer nærmere ser hun en klippe hun går op på den, og ser det får hun ville have valg, men det bliver mindre og mindre, fået står midt i en mose, og synker ligeså langsomt.
Krageungen vil prøve at rede det men inderst inde ved hun godt at selvom hun kunne nå det ville hun ikke have kræfter nok til at trække det op.
Fået er efterhånden sunket og Krageungen er dybt ulykkelig, hun sidder nu helt stille og rokker på klippen, hun ser hele tiden fåets ansigt foran hende, pludselig kommer Glennie og kan mærke på hende at hun er ked af det, så Glennie hylder som en anden ulv og det hører Rossan han kommer straks frem og ser Krageungen sidde og græde han tager hende op, men hun bliver bare ved med at sige at det var hendes får, da de enelig når hjem, er Rossan hel våd på maven, fordi Krageungen jo også var hel våd.
Kapitel 12:
SvarSletI dette kapitel får Krageungen det langsomt bedre. Hunden Glennie har fået to små hvalpe og kurven kommer til at stå lige ved siden af Krageungens seng. Hun sidder i lang tid med Dåp på skødet og kigge på de to hundehvalpe. Men selv om hun virker lidt gladere bliver hun stadig nødt til at sove middagssøvn sammen med Dåp. Eidi og Foula arbejder flittigt og de får spundet en masse bundter af både hvidt, gråt og sort garn. Rossan tager til marked i en by for at sælge garnet. Imens han er væk drømmer krageungen om hendes lille hus ved vigen og hun føler at hun bare bliver nødt til at tage derhen uanset hvad. Hun vågner af drømmen ved lyden af Faulas stemme: ” jeg har tænkt på, om vi ikke skulle spørge Rossan om vi må blive her” siger Faula til Eidi. Krageungen føler en stor smerte i brystet. Krageungen føler at hun bliver nødt ti at tage hjem uanset om Eidi og Faula vil med, men tanken om at skulle gøre det alene med Dåp gør hende helt forvirret. Eidi spørg sin hvorfor de skal det når de nu har lovet Krageungen at tage med hjem til vigen. Da Rossan et par dage efter kommer hjem fra markedet har han gaver med. til Eidi har han et vinrødt silkebånd og et himmelblåt et til Krageungen. Til Faula har han forskellige urtefrø og til Dåp, en spilledåse. Han havde fået solgt alt garnet og fået ros for den fine kvalitet. Han fortæller også at han havde mødt Faulas mand, som havde gået rundt i alle boderne og spurgt efter dem.
Kapitel: 13
SvarSletKapitlet handler om hvad Krageungen og hendes venner får med sig fra Rossan, og om hvordan det går dem på vej tilbage til stranden og hendes gamle hus.
Rossan tager Krageungen, Foula og Eidi med ud til fårene, så de hver især kan vælge et får. Foula vælger først og hun vælger et gravid får. Bagefter vælger Eidi et lille lam, mens Krageungen ikke ville have noget. Det får hun gerne ville have haft, var sunket ned i en mose. Men det endte med at hun fik en hundehvalp i stedet, da den ellers ville være blevet aflivet.
De tog af sted mod huset, en tur som varede flere dage. De gik ned af landevejen, indtil de så en vej, der drejede ned mod havet. De drejede ned af vejen og efter de havde gået der lidt tid, så de havet i horisonten. Det tog en hel dag til, før de nåede hele vejen ned til havet. Men da de endelig nåede ned til huset, fik de sig en overraskelse. Alting var væk. Alt fra borde til gryder var blevet stjålet. Alt brænde som plejede at ligge bag huset var væk. Krageungen vidste med det samme hvem det var der havde taget det. Det var ”fruen” og hendes mand. Der var ikke så meget de kunne gøre lige nu, så de skyndte sig at gøre klar til natten, så godt de nu kunne.
Kapitel 14
SvarSletDette kapitel handler om at Eidi, Foula, Dåp og Krageungen er kommet hjem igen og Foula planter nogle kartofler mens Eidi og Krageungen tog hesten med for at samle brænde.
Lidt efter lærte Krageungen Eidi at samle muslinger, snegle og strandkål og lidt efter samlede de mågeæg. Krageungen går nogle par gange om dagen ud til fårene med hundehvalpen de er begyndt at kalde Glennie. Foulas får fik tvillinger og Eidis får fik også et lam.
På et tidspunkt gik Krageungen på jagt i ruinerne.
Hun rodede under stendynger, gammelt puds og støv.
Hun fandt en rusten jerngryde, en skåret krukke, en knækket grydeske og en bulet grydelåg.
I huset fandt hun kun hovedet til en hammer og nogle søm.
Krageungen var gået over til bækken med Dåp og lidt efter kom Glennie hoppende mod Krageungen og Dåp
To mænd kom men Krageungen kunne ikke se deres ansigt for solen.
Da de kom tættere på kunne hun se at den ene var en voksen og den anden var en dreng. Manden ville tage Dåp op men Dåp blev forskrækket.
Krageungen og Dåp kunne ikke kende ham han sagde at han hed Frid og han sagde at han er Dåps far.
Drengen han var sammen med er hans søn og hedder Ravnar.
Frid blev meget glad for at Krageungen havde taget sig af Dåp så de inviterede Ravnar og Frid og Krageungen fortalte om vigen og tilbage igen. Frid fortalte om hvordan de havde vogtet får og fundet deres hus ødelagt og da de prøvede at finde Krageungen og Dåp.
Kap.15
SvarSletOm aftenen da alle var gået i seng lå Krageungen og tænkte på hvordan hun kunne fine en udvej så
Dåp ikke skulle med Frid og Ravnar hjem igen. Hun lå længe vågen. Om morgen tog hun sit sjal
på og gik ned til bækken og satte sig på en flad sten. Krageungen fik øje på Frid som var nede på
stranden. Hun rejste sig og begyndte at gå ned mod ham. Krageungen sagde til Frid at han havde
sagt at hvis der var noget han kunne gøre for hende skulle hun bare sige til. Hun spurgte ham om de
ikke nok kunne blive der. Frid sagde at han vil tænke over det for han skulle først tale med Ravnar
og han vil give besked om de vil bliver der når aften kom. Krageungen gik ind huset hvor Foula
havde tændt op i ildstedet. Hun fortalte Foula at hun havde spurgt Frid om de ikke vil blive der og
det syntes Foula var god ide. Lidt efter sad de og spiste på bænken udenfor. Krageungen fortalte til
Ravnar at hun havde spurgt Frid om de kunne blive der. Det havde Ravnar hørt og at det syntes han
var god ide og der var alligevel ingen minder at komme tilbage til. Ligeså stille begyndte Ravnar at
fortælle hvordan hans mor døde. Det var en dag hvor min far havde taget Dåp og min mor med ud
på heden for at samle bær. Min mor gled og faldt i mosen. Hen under aften da Ravnar og Frid havde
talt sammen kom de tilbage og sagde at de tog imod invitationen om at blive der.
Kapitel 16
SvarSletKrageungen spørg Frid, om han ikke vil sætte den tomme stald i stand, så de kan bruge det til hus. Men Frid han vil hellere sætte stalden i stand ,til Foula og Eidi.
Han kunne bare bo i ruinen, sammen med Ravnar og Dåp, når han var parat. Frid får solgt sit hus og sin jord og får en masse penge, som han bruger på at købe materialer til husene, stof, plov og en sæk kartofler og havre og møbler til krageungen, som tak for ruinen og markerne omkring dem. Frid spøger krageungen, om ham og Ravnar må bo på loftet, imens de sætte huse og jord i stand, det må de gerne, lige pludselig, mens de sidder og spiser, bliver døren smækket op og konen og manden siger, hvad de laver på deres egendom. Det er i hvert fald ikke jeres egendom siger krageungen
Frid for dem til at betale, for det de har stjålet, for eller ville de anmelde dem. det er konen ikke meget for , men manden betaler til sidst, så vender konen og manden hjem.
Da krageungen åbner pungen, triller der en masse guldmønter ud , hun vil bruge dem til at købe en bøsse med og gav de andre en guldmønt hver. I løbet af sommeren fik Krageungen og Ravnar lært at jage.